- At tage godt imod nye børn og forældre. Hvor forældrene hjælper med den individuelle indkøring
- At skabe tryghed og give omsorg til det enkelte barn
- At støtte børnene i at udvikle venskaber
- At der skabes rammer for børnenes medbestemmelse, selvtillid og selvstændighed
- At fremme barnets forståelse for den grønlandske kultur
- At skabe sammenhæng mellem børnenes hverdag og nærmiljø
- At lære børnene at respektere og værne om naturen
- At forældrene bakker op om personalet
1) At tage godt imod nye børn og forældre. Hvor forældrene hjælper med den individuelle indkøring.
Nøgleordet her er kommunikation. Det er vigtigt at der straks er dialog mellem alle parter og at både børn og forældre føler sig velkomne. Kommunikationen og informationerne skal gå begge veje, så man derved så hurtigt som muligt kan lære hinanden at kende. Det nye barn og forældrene skal lære børnehaven at kende og dér er virksomhedsplanen en god informationskilde at starte med.
Det er også betryggende for barnet at det starter med at tilknyttes én person. Personalet har planlagt hvem der tager imod, det er ofte det personale som er tilknyttet den gruppe barnet tilhører. Hvis vedkommende personale ikke er tilstede, skal opgaven overdrages, så alle er klar over hvem der tager imod. Personalet skal også lære det nye barn at kende og forældre kan hjælpe ved at fortælle om barnet og barnets hverdag hjemme.
Der er en fast procedure for information: give virksomhedsplanen til forældrene, udlevere seneste nyhedsbrev, vise rundt i børnehaven, give kostpolitik orientere om andet praktisk.
Indkøringen foregår individuelt, da børn er forskellige. Generelt foregår indkøringen over 10-14 dage, med korte dage overskuelige dage, indtil barnet er blevet trygt ved at være i børnehaven med alt hvad det til høre.
Vigtigt:
- at der hurtigt bliver lavet et familiebillede.
- at vi som personale gør noget ud af at sige pænt goddag og være imødekommende
- en rimelig opdateret telefonliste
- Spørge om det vi har brug for at vide, for at tage vare på barnet, f.eks. sove- og spisevaner.
- At få relevante oplysninger om mailadresse, tlf.nr, adresser o.l
2) At skabe tryghed og give omsorg til det enkelte barn.
En god modtagelse af de nye børn og forældre er også med til at skabe tryghed. (Trygge forældre giver også trygge børn). Alle børn har hver deres behov for at føle sig trygge. Nogle har mere behov for opmærksomhed end andre. Det gælder om at finde en balance i mellem hvert barn og de forskellige aspekter. For eksempel skal barnet føle at det ikke er overset og samtidigt skal det også lære at tage hensyn til de andre børn og føle sig som en del af et fællesskab. Der skal være tid til fordybelse og samtidigt skal de faste rutiner overholdes. Personalet giver sig tid; snakker med børnene, lytter til barnet både det sagte og usagte. Få oplysninger om nattens og morgenens forløb. Holde om, trøste, tage på skød, øjenkontakt og tage barnet alvorligt. Hvis de siger de er syge, vurdere om det er et opmærksomheds behov og så forsøge at dække det, eller om de reelt er syge, selvom de ikke har feber men bør komme hjem. Vi skal respektere deres følelser og behov. F.eks. følelse af sult, mæthed, glæde, sorg og vrede.
Børn har også brug for ferie, derfor hænges der et ferieplan op i børnehaven.
Skabe en hverdag med struktur, hvor der også er plads til impulsivitet og børnenes behov. F.eks. sørge for tid og rum til at lege og bare være. Være klar med alderssvarende beskæftigelse og udfordringer. F. eks. Finger maling for de små, klippe efter streg for de lidt ældre og tage de store med ud på udfordrende ture.
Forsøge at supplere forældrenes opdragelse, støtte dem i at lære børnene sociale færdigheder, sociale færdselsregler.
Vigtigt:
- Lade være med at tale ned til børnene eller moppe.
- Giver os tid til at gøre tingene i børnenes tempo.
3) At støtte børnene i at udvikle venskaber.
For både forældre og personale gælder det om at udvise opmærksomhed for børnene og deres behov for at indgå venskaber. Personalet vil skulle være opmærksomme på eventuelle klikedannelser og prøve at få disse til at fungere således, at dette ikke skaber splid/misundelse blandt børnene. Både forældre og personale skal være opmærksomme på børnenes ønsker til venskaber og hjælpe til en udvikling af disse. Dette kan bl.a. ske ved sammenkomster både i og uden for børnehaven og gennemførelse af diverse spil/lege med børnene, hvor fællesskabet kommer i første række. Opleves det at et barn er ensomt, skal barnet have ekstra opmærksomhed, for at styrke selvtilliden, til at turde. Forældrene inddrages – f.eks. ved at foreslå mulige emner til hjembesøg. Erfaringen er, at børn som har kontakt med børnehavevennerne, bliver styrket socialt i børnehaven. De børn som klarer at knytte venskaber i børnehaven skal støttes i ikke at udelukke de tilbageholdende.
Vigtigt:
- Støtte børnene i at de mødes privat.
- at fremhæve det enkelte barns ressourcer i forhold til de øvrige, hvis barnet ikke selv formår det.
- at hjælpe det tilbageholdende barn i kontakt med de øvrige, som regel vil alle gerne lege med hinanden.
4) At der skabes rammer for børnenes medbestemmelse, selvtillid og selvstændighed.
Ved at spørge børnene hvad de har lyst til at lave, være åbne overfor deres ideer og forslag. Hvis de tvivler på sig selv, motiver opmuntre dem til at gøre det, overskride deres forbehold.
I forhold til medbestemmelse: De bestemmer selv i hvilket rum de vil være i. Der er plads til at de kan lege hvor de gerne vil lege og hvad de vil lege. Beskæftigelse er i højere grad et tilbud og ikke et påbud. De vælger selv i hvilken rækkefølge de vil spise deres mad, bare de har spist ! Rugbrød først. De vurdere i højere grad selv hvad de skal have på af tøj når de skal på legepladsen, bare det ikke truer deres helbred.
Det vigtigt at spejle deres følelser, støtte dem i at mærke efter og handle derfra.
F.eks. der er larm i det store rum og det er går vildt for sig, ” syntes du det larmer” eller ” bliver du bange når de andre børn er så vilde” ” vil du være et andet sted”. Eller der sidder nogle børn og leger med biler ” se det ser hyggeligt ud, de leger med biler, har du lyst til at være med”.
Vigtigt at lære dem noget om sig selv og livet ude i verden. Enten via film, bøger og egne fortællinger. Hvem er jeg, hvem er du og hvem er vi.
Man skal møde børnene der hvor de er i deres udvikling, styrke dem og udvikle via kreativitet og nærhed. Lade være med at presse dem for hårdt, de skal nok selv komme hvis tilbudene er der.
Give dem stor mulighed for at lege. Følge dem i deres fantasier/historier og evt. lave teater.
At arrangere noget hvor familien har mulighed for at deltage aktivt i børnenes dagligdag. Det er dejligt at forældre, bedsteforældre, søskende og venner får en god fornemmelse af de rammer og den hverdag børnene har, mange af børnene er i børnehave i mange timer hver dag og har behov for et sammenhæng.
Det er givtigt for børnenes selvstændige udvikling at være væk hjemmefra på koloni i flere dage, det giver børnene en fornemmelse af at kunne klare alt muligt.
At være på koloni giver en fornemmelse af et friere liv, et tættere social samvær med andre end den nærmeste familie – og det at bide evt. savn og hjemve i sig, ikke fordi man ikke må savne og være ked af det, men der sker så meget man gerne vil være med til. Samtidig med at når man savner og er ked af det er der tid og rum til at få trøst og blive lyttet til. Vigtigst er at børnene får en fornemmelse af at de klarede det og de klarede det godt. De personale der skal med på koloni kan arrangere koloniaften for forældrene både før og efter.
5) At fremme barnets forståelse for den grønlandske kultur.
Af aktiviteter der understøtter dette kan nævnes: Vi spiser grønlandsk mad, går på brædtet. Synger grønlandske sange. Læser historier som omhandler Grønland, går på museum, ser grønlandsk teater, fortæller egne historier fra ”gamle dage”, giver kælenavne. Taler det grønlandsk som vi har mulighed for.
Vigtigt:
- Fortælle grønlandske sagn.
- Gøre mere ud af at bruge det grønlandske sprog i hverdagen.
- Aktiviteter der har fokus på den grønlandske kultur generelt.
6) At skabe sammenhæng mellem børnenes hverdag og nærmiljø.
Alle bør have kendskab til viceværterne.
Vi bruger byen, Brugsen, brædtet, museet – biblioteket, museet osv.
Vi går på virksomhedsbesøg: forældrenes arbejdspladser, samt brandstationen.
Vi kender nogen af naboerne, idet mange er gamle børn.
Vi gør meget ud at vise børnene hvad byen har at tilbyde, når der foregår noget forsøger vi at deltage, når vi har mulighed for det. Ligesom vi gør meget ud af vise hvad byen er, giver dem en fornemmelse af Nuuk, Nuussuaq og lufthavn. Hvad byen indeholder af funktioner, som havnen, byggepladser, dumpere, skraldebiler, vandbiler, sportshaller osv.
Børnene har en bred kendskab til hvad byen kan tilbyde og hvad fjorden er.
At kende egne data (børnenes, forældrenes og søskendes navne, efternavne og hvor man bor).
7) At lære børnene at respektere og værne om naturen.
Børnene lærer om naturen. Børnene får en forståelse af hvorfor det er vigtigt at passe på naturen, blomster, træer og dyr. Respekt opnås gennem viden.
Børnene lærer at nyde naturen, når man er glad for noget vil man også passe på det.
Børnene lærer at lege i naturen. I modsætning til at “hærge i naturen”.
Børnene lærer at det ikke må smide affald i naturen, lærer at bruge skraldespanden.
Understøttende aktiviteter:
Oprydningsdage. Børnene skal lære at man godt kan samle sit eget og andres affald op.
Opdagelsesture, hvor børnene får kendskab til dyr, blomster mm i nærmiljøet evt. i forbindelse med emneuge om naturen. Hvor man også kunne lægge vægt på det med affaldet.
Gå ture i fjeldet, hvor der bliver snakket og stillet spørgsmål om det man ser og kommer forbi.
Lære at bruge naturen med måde; f.eks.: det er ok at plukke en fælles buket til børnehaven, i stedet for at alle vil have en buket med hjem. Der skal også være blomster at kigge på i morgen osv.
- Vi er ude i al slags vejr.
- Vi bevæger os i fjeldet og ved stranden.
- Vi ser hvaler, snakker om hvilke dyr der er i Grønland.
- Vi læser om naturen.
- Vi efterlader ikke affald, men vi må gerne tisse og pølle. Altså der er forskel på affald.
- Vi laver bål, viser og snakker om hvad der forsvarligt.
8) At forældrene bakker op om personalet.
At bestyrelsen skal være et redskab til at støtte op om børnehavens målsætning.
At forældrene respekterer vores arbejde ved at forholde sig. At de går ind i en dialog omkring barnets hverdag både hjemme og i børnehaven. Spørge ind til om hverdagen fungere og om de som forældre kan gøre noget for at lette på hverdagen.
Sige til og fra, vise hvad de mener, så man ikke behøver at gætte sig frem.
At forældrene lytter til hvad vi har af ønsker og behov.
Have tillid til at vi gør tingene i bedste mening.
Det er vigtigt at forældrene har god tid når de aflevere og når de henter deres børn.
At børnene bliver hentet til tiden, så personalet kan forlade institutionen kl. 17.00.
At forældrene sørger for at børnene er praktisk klædt på og har det med som de kan få behov for i løbet af dagen, dette er både tøj og mad.
At forældrene skriver tydeligt navn eller mærke på børnenes tøj og legetøj.
At forældrene tager medansvar for deres børns institution og ikke bare betragter som et nødvendig onde, en pasningsordning som de ikke behøver at forholde sig til.
At forældrene respektere det sociale netværk, som bygges op i børnehaven og derfor deltager aktivt i diverse arrangementer, da det er arrangementer som tilgodeser børnenes behov for sammenhæng mellem hjem og institution, og ikke noget som arrangeres for personalet skyld.
At forældrene sørger for at holde orden i garderoben og følger op på barnets ekstra tøj.
Hele 8-ere skal i virksomhedsplanen………….
Målsætningen revideres hvert år af personalet og derefter fremlægge til godkendelse af forældrebestyrelsen.